Fremstilling:
Det er en mindre familievirksomhed i Grækenland som fremstiller disse statuetter og figurer i alabast. Alabast er et hvidligt stenmateriale, som kan sammenlignes med marmor. Dog er alabast et blødere materiale, samtidig med at det er lidt mere ”fedtet” i konsistensen.
Efter at være udhugget i bjergene, bliver det pulveriseret.
På fabrikken bliver alabasten tilsat ingredienser så det opnår en flydende konsistens. Denne masse kommer ind i en beholder, som ved 1 bars undertryk, trækker luften ud af den flydende masse.
Derpå hældes den flydende alabast i silikoneforme. Når efterfyldning er foretaget, kommer formene ind i undertryks-beholderen, så evt. sidste luft bliver fjernet. Denne proces forhindrer huller i overfladen forårsaget af luft.
Når indholdet i formene er størknet efter ca. 1 dag, bliver de håndslebet så overfladen bliver så perfekt som muligt. Herefter bliver soklen eller den nederste del af figuren slebet, så figuren står lige.
Såfremt statuetten eller figuren skal være hvid, bliver den nu kontrolleret og med håndkraft påført polish, hvorefter den bliver poleret.
De sorte statuetter og figurer bliver sprøjtemalet.
Derimod bliver de farvede statuetter og figurer håndmalede med pensel, for med det samme at blive tørret af med en bomuldsklud, hvorved der opnås et patina-look. Der vil ikke være 2 statuetter eller figurer der er malet ens.
Renholdelse:
Rengøring foretages med tør eller hårdt opvredet klud. Der må ikke benyttes kemikalier.
Såfremt der er fremkommet mærker eller andet på hvide figurer, som ikke kan fjernes ved normal rengøring, kan dette fjernes ved forsigtigt at benytte meget fint sandpapir – helst vandslibepapir – hvorefter der med bomuldsklud påføres en lille smule polish på det afslebne område. Overskydende polish fjernes med tør bomuldsklud.
Da alabast er et naturmateriale, vil statuetterne og figurerne forblive ens år efter år.
Varenummer:
Forklaring på varenr. :
Eksempel: nr. 905, hvid De sidste to tal er nummeret i prisgruppen, mens det første tal (evt. de første 2 tal ved 4 cifre) er selve prisgruppen. Hvid er farven på figuren (evt. sort eller farvet).
|